Lørdag den 8.9. åbnede folkeuniversitetet i Vesthimmerland sin efterårssæson med et foredrag fra vidensfestivalen "Hearts and Minds" om livets store temaer fortolket i musikken ved mag.art. i musikvidenskab Leif V.S. Balthzersen.
Det var de helt store grundstemninger fra menneskelivet som kærligheden og dens modsætning hadet, døden, smerten, sorgen og glæden, der var på spil, og på mangfoldig og levende vis førte Balthzersen tilhørerne gennem en række af de største komponister fra den klassiske musik.
Komponisterne har gjort brug af forskellige genrer strækkende sig fra operaer over balletter til symfonier, hvor man udfordres lidt mere i at forstå budskabet, da det her kun er musikken, der formidler, uden at man får historien fortalt gennem fremstillingen på en scene imens. Ikke desto mindre vil musikkens toner altid påvirke vores stemning, hvilket også forklarer dens store betydning for vores oplevelse af livskvalitet.
Kærligheden blev belyst ved hjælp af Carl Nielsens opera "Maskerade", hvor der ikke blev sparet på de botaniske superlativer som f.eks. "min sjæls persille, blomsterranker og rosenblade, der blev kysset på; Strauss' "Don Juan", hvor solo-violinen fik lov at gøre det ud for en af de attråede og underskønne; Prokofievs ballet "Romeo og Julie", der kan få en folkestorm til at rejse sig, hver gang det Kongelige Teater så meget som bare overvejer at tage den af plakaten og Wagners "Valkyrien" om Siegmund og Sieglinde, der heldigvis får hinanden til sidst efter en masse forviklinger.
Mozarts "Idomeneo" lod de fremmødte stifte bekendtskab med den jaloux Electras hjemkaldelse af samtlige ondskabsfulde furier, der overhovedet var at opdrive, for at udleve sit had mod hendes udkårne og dennes sande kærlighed.
For alvor bizart blev det i Berlioz' "Symphonie Fantastique", hvor den af ulykkelig kærlighed vansmægtende hovedperson har forsøgt at tage sit eget liv ved en overdosis morfin, hvilket mislykkes, men til gengæld bereder ham de mest voldsomme hallucinationer om sin egen henrettelse på skafottet.
Når døden optræder i operaer er det generelt sådan, at den enorme lidelse og elendighed til trods, er den døende i stand til at synge meget længe og udholdende, idet vedkommende skal nå både at gøre status over det liv, der nu er ved at ebbe ud og også nå til en vis slutten fred med døden eller forklarelse, om man vil.
Eksempler på dette er Strauss "Tod und Verklärung", hvori man fornemmer, at der er et liv efter døden; Verdis "Rigoletto" og Wagners "Den flyvende hollænder", der på sin vis ender lykkeligt, da hollænderen og hans Zenta forenes for altid i døden, ledsaget af harpemusik for at følge dem på vej.
Særlig rørende var måske nok Mahlers 9.symfoni, hvor man fornemmede komponistens egen sorg og smerte efter at have mistet sin datter og selv at være uhelbredeligt syg.
Publikum gik opmuntrede der fra efter at foredraget sluttede med jublen fra Bachs "Juleoratoriet" og Beethovens "An die Freude" fra hans 9. symfoni, hvor det var helt klart, at musikken kan bygge bro mellem mennesker.
Foredraget blev ledsaget af udpluk af de nævnte kompositioner, hvorfor foredraget som noget nyt blev afholdt i de fine nye lokaler fra Løgstør Bio.
