Mogens "Livsnyder" Lynge var hovedpersonen ved mandagens formiddagscafé i Løgstør Sognehus.
Han er født og opvokset i Løgstør ved vandet, og det har altid haft stor betydning for Mogens "Livsnyder" Lynge. Det og meget mere om sit liv fortalte han om mandag formiddag, og det vakte interesse hos ganske mange. 75 mennesker var mødt op i sognehuset.
Mogens Lynge fortalte især om sin lidenskab for fotografi og om, hvordan det startede i hans læretid i Roligheds Boghandel i Løgstør.
Særlig kendt blev han, da han begyndte at sende fotos med motiver fra Løgstørs havnefront til TV2 Vejret, som til stadighed jævnligt viser billederne på skærmen.
For dem, der ikke nåede at høre livsnyderens livshistorie og fortællingen om hans tilnavn, er der på torsdag en ny mulighed, når han gentager kunststykket ved det månedlige torsdagstræf i Aggersund Menighedshus. Ligesom i Løgstør vil fordraget blive krydret med en masse billeder taget af livsnyderen selv.