Stik imod tendensen indenfor dansk håndbold har Løgstør Håndboldklub øget medlemstallet det seneste år, og det er ungdomsafdelingen, der sår for fremgangen.
U4 og U6 i Løgstør Håndboldklub har i den netop afsluttede sæson oplevet en eksplosiv tilgang af nye spillere. Et par uger inde i sæsonen var der 60 spillere på halgulvet, og klubben så sig nødsaget til at udvide træningstiden, og sende nogle spillere til mere udfordrende træning i i U8.
Men spillertilgangen er også slået igennem i U8, U10, U12 og U14, hvor der blev tilmeldt ekstra hold.
På klubbens generalforsamling tirsdag aften udtrykte formand Benny Hansen stolthed over udviklingen:
"På klubplan er vi meget stolte over den spillemæssige udvikling, der konstant sker. I år har der på flere hold foregået spillerudveksling, så flere spillere er blevet udfordret på et passende niveau til træning og i enkelte kampe. Denne udfordring, som vi kan tilbyde spillerne på denne måde, er i den grad med til at skabe udvikling, og vi håber, at denne udvikling vil fortsætte i mange år fremover."
Benny Hansen tilskrev de mange engagerede trænere og ledere i klubben æren for, at det går så godt med spillertilgang, og han opfordrede alle forældre med børn i klubben til at melde sig som frivillig hjælper med diverse opgaver.
Den store spillertilgang har også smittet positivt af på regnskabet, som viste et overskud på 33.000 kroner.
Mens alt blomstrer i ungdomsafdelingen er klubben mere udfordret på seniorplan. Seniorholdene har resultatmæssigt klaret sig tilfredsstillende, men antallet af spillere er for få sagde Benny Hansen i sin formandsberetning.
På generalforsamlingen blev der vedtaget nye vedtægter, således at den nye bestyrelse nu består af 5 medlemmer og 2 suppleanter og med mere ansvar lagt ud til klubbens udvalg. Uvalgene er fremover delt op i ungdom, senior, økonomi, sponsor, matriale, turnering, aktivitet og PR.
Formand Benny Hansen
Økonomi- og sponsorudvalg Benny Hansen
Næstformand Anja Nielsen
Turnering Anja Nielsen
Ungdom Claus Jensen
Aktivitet Brian Ibsen
Senior og PR Jens Gregersen
Sekretær Kent Tetzlaff
Kontingent Heidi Kortegård
Regnskab Karina Christensen