Tirsdag d. 18. juni 2019 - �rgang 14

Lokal kunstmaler introducerer genbrugskunst

07-06-2019

Gamle glemte malerier får nyt liv med Gudrun Kjærs humorfraser

I pinsen åbner en udstilling, hvor man kan se den nye kunstform i Galleri Fjordlyset i Løgstør. Idéen opstod ved et tilfælde, da kunstmaler Gudrun Kjær fik nogle gamle ufærdige malerier foræret af en kollega.

I stedet for at male billedet over for at genbruge lærredet, blev hun inspireret til at forene det oprindelige motiv med nye figurer og farver.

Kunstformen kalder Gudrun Kjær for "humorfraser", fordi hendes billeder får et surrealistisk og humoristisk præg i mødet mellem fortiden og nutidens malestil.

Det er nu blevet til en serie, hvor Gudrun Kjær har købt flere billeder i genbrugsbutikkerne til at skabe sine humorfraser.

De kan alle ses på udstillingen sammen med billeder fra kunstnerne Margrethe Christensen og Marianne Rying. Tilsammen kalder de tre veninder sig for kunstnergruppen Pii.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!