Kanalen FM, en af tre lokalradioer som sender på frekvenserne 90,9 – 101,7 – 104,1 og 106,6 MHz, fyldte 25 år i lørdags og fejrede det med et 8 timers program fra kl. 16 til kl 24.00.
De to andre lokalradioer er Midtfjord Radio og Radio Nibenitten. Sendetiden er fordelt således at MR og Nibenitten sender om formiddagen og om aftenen, og så dækker Kanalen FM tiden fra kl. 12 til kl. 16, 30 på alle hverdage. I lørdags i anledningen af fødselsdagen havde man lånt sendetiden af Midtfjord Radio.
Formand og næstformand for Midtfjord Radio, Kirsten Jensen og Heine Pedersen, kom med en flot kurv med alskens lækkerier i anledning af dagen. Radioerne har altid haft et fint samarbejde, hvad denne gestus også var udtryk for. Af andre gaver var der bla.a. også en kæmpe lagkage fra Lokaltindblik.dk, som gæster og medarbejderne nød i løbet af det 8 timers arrangement.
Medarbejderne på Kanalen FM, den mindste af de tre lokalradioer, består af:
Formand Gitte Jakobsen, næstformand Peter Mathiasen, Økonomisk/Teknisk ansvarlig Thomas Graversen og medarbejderne, Ole Sørensen, Poul Alsen, Anne Marie Bjerregård, Frits Andersen, Anders Bundgård og Herbert Fischer.
Alle medarbejdere på Kanalen FM har en fortid i enten Midtfjord Radio, Nibenitten og andre nordjyske Lokalradioer. Og flere af medarbejderne har beskæftiget sig med Lokalradio siden opstarten midten af 1980'erne.