Den fjerde og sidste Kanal Frokost Jazz i denne omgang blev afholdt i dag i Løgstør. All Time Boat Parade Jazz turnerede rundt i byen i det meget varme sommervejr. De spillede både i Østerbrogade for de handlende, på Kunsttorvet for turisterne og ombord på en båd på Frederik Den VII's Kanal for sejlerne.
Det betyder dog ikke, at musiksæsonen på Løgstør Havn er forbi. Ved Muslingebyens Havnecafé er der lagt op til fest i aften, hvor det populære band Beers for Tears spiller op. Havnecaféen har henover sommeren disket op med livemusik hver fredag og lørdag aften, og det gør caféen igen næste weekend.