PGA Championship, som Made in Denmark er en del af, er rykket til maj næste år. Det betyder, at når Made in Denmark i 2019 vender tilbage til Gatten, bliver det i dagene fra den 23. til 26. maj.
Made in Denmark rykker næste år frem i golfkalenderen fra august til maj, og det vækker glæde. Flemming Astrup, promotor for Made in Denmark, udtaler:
" Vi har fået en helt fantastisk mulighed, som vi ikke kunne sige nej til. Den nye dato er spændende, og vi er meget begejstrede og stolte over, at vi har fået så attraktiv en uge i kalenderen. Hele golfkalenderen bliver rystet gevaldigt næste år, og at Made in Denmark nu "overtager" datoen efter BMW Championship på Wentworth viser, at man hos
Europa Touren rangerer Made in Denmark meget højt."
" Hos VisitVesthimmerland er vi selvfølgelig rigtig glade for, at Made in Denmark vender tilbage i 2019 og allerede i maj. Det betyder, at vi får alletiders mulighed for at synliggøre hele området før sommeren og dermed højsæsonen. Her kan vi virkelig få slået budskabet ud med, at Vesthimmerland har masser at byde på både for golfere og livsnydere," lyder vurderingen fra turistdirektør Jimmi Petersen.
" Vi glæder os meget til at byde velkommen til det ikoniske hul 16 - Himmerland Hill ", siger Jimmi Petersen.