Louise Møller Fredberg har gennemført uddannelsen som bygningsmaler og har til svendeprøven opnået den flotte karakter på 10 B – bestået med ros.
Opgaven til svendeprøven var at udføre en komplet malerbehandling af et rum. Der er foretaget afrensning af eksisterende vægbeklædning, spartlet bunden op, slebet og grundet, opsat ny vægbeklædning efter eget valg og malet loft og vægge.
Endvidere har hun lavet en komplet malerbehandling af vinduer, dørkarm, fodlister, fyldningsdør m.v. samt en lakplade. Kronen på værket var en vægdekoration, som Louise selv har udtænkt og farvelagt.
Louise fortsætter som malersvend hos Salling Malerforretning ApS.