14-årige Line har en mor, der er alvorligt syg af kræft. Derfor har Line også kampen mod sygdommen helt tæt inde på livet.
Af Jacob Dalgaard
- Jeg har altid været tæt på min mor, så jeg ved, når hun har det dårligt. Jeg kan se det i hendes øjne.
Ordene kommer fra 14-årige Line fra Blære. Hun er mere voksen end de fleste andre på hendes egen alder. Desværre. For det er barske realiteter, der gør, at hun mere eller mindre bevidst har påtaget sig en voksenrolle.
Det er cirka 10 år siden, hendes mor første gang fik konstateret kræft. Det sad i underlivet. Siden har canceren spredt sig til det meste af kroppen, og nu er hjernen også angrebet. Trods svære odds har Lines mor bibeholdt en ukuelig kampgejst. Hun mistede selv sin far som barn, og hun ønsker ikke at udsætte sine egne 4 børn for at miste en forælder.
Hun får kemo for at holde sygdommen nede. Det er en drabelig kamp mellem cancer og kemoens bivirkninger, og Line er tilskuer på første række. Men Line fortæller åbent om sit liv med en alvorligt syg mor.
- I dag får min mor kemo, så nu får hun det nok dårligt. Kemoen gør min mor som en treårig. Nogle gange varer det kun en halv dag. Andre gange varer det 14 dage. Men hun er generelt meget træt, fortæller Line.
Hun er den yngste i søskendeflokken, og med en syg mor har hun været vant til at tage del i arbejdet derhjemme. Det har gjort hende meget moden af sin alder, at hun fra helt lille har været vant til i perioder at måtte tage sig af sin mor.
Lines mor har været meget tæt på at dø. Så tæt på, at hun har været kaldt til ”dødssamtale” på sygehuset, fortæller Line.
- Her skulle de snakke om døden, om hospice, om begravelse og sådan nogle ting. Det ramte min mor hårdt.
Men heldigvis var hendes kampgejst intakt.
- Hun giver aldrig op. Hun er en fighter med stort F. Jeg får også sommetider at vide, at ”det er fandeme en sej mor, du har”. Man skal faktisk kende hende godt, for at mærke hendes sygdom, fortæller Line.
Dødssamtalen har naturligvis gjort det klart, hvad Lines mors sygdom kan ende med. Heldigvis er det gennem en fransk læge lykkedes at få sammensat en kemoterapi, som passer til de stadier i sygdommen, som hun er i nu. Hun følges meget tæt af lægerne, og det har sået mere optimisme i familien.
Snakker med vennerne
Da Line var mindre fik hun tilbudt at tale med en skolepsykolog. Det har hun endnu ikke takket ja til. Til gengæld har hun snakket rigtigt meget med sin mor, og hun har brugt en af sine lærere til at snakke med. Og så har hun snakket meget og åbent med sine venner om sin mors sygdom.
- Det har alt sammen hjulpet mig meget. Jeg har en veninde, der er i samme situation som mig, og vi har snakket rigtigt meget sammen. Selv om alle andre godt kan forstå mig, så mærker jeg bare, at hun og jeg har en helt særlig forståelse for hinandens situationer, siger Line.
Line har også været aktiv i kampen mod kræft. For to år siden deltog hun sammen med sin skole i Stafet for Livet i Anlægget i Aars. Skolen havde stillet et telt op i Anlægget, og ud fra denne base, gik holdet på skift hele dagen og hele natten for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse.
Sidste år deltog hun også i stafetteten. Denne gang på en rute i Blære, da stafetten på grund af corona var bredt ud på forskellige lokaliteter.
Det er den også i år, hvor Stafet for Livet i Vesthimmerland finder sted i morgen, og Line roser initiativet:
- Det er et virkelig godt projekt, som jeg støtter 100 procent op om.
I år sætter Stafet for Livet i Vesthimmerland netop fokus på unge i sorg. I 2020 kastede stafetten over 100.000 kroner af sig til Kræftens Bekæmpelse, og det er penge, som skal være med til at finde den behandling, der kan redde Lines mor og de mere end 45.000 andre, der hvert år får konstateret kræft.
Line ønsker at være anonym. Derfor er det ikke hendes rigtige navn, der er anvendt i artiklen. Hendes rigtige identitet er skribenten bekendt.
