De afsatte 9 millioner kroner slog til.
Det sker, at store byggerier overholder budgetterne - hvis ellers budgetterne er store nok. Det var det i forhold til den netop færdiggjorte modernisering af Limfjordsskolen i Løgstør.
Skolen er bygget i 1969, og der var et stort behov for at gøre elevfløjen tidssvarende. Der var fælles bad på gangen, og både elevværelser og badeværelser var meget små.
Renoveringen er sket i tre etaper fra 2015 til 2107. I samme hug er der bygget til to af fløjene. Således er 33 værelser blevet til 30 værelser med eget bad.
Der har været afsat 9 millioner kroner, og nu hvor anlægsregnskabet er gjort op, er der stadig 320.000 kroner tilbage, som får lov at ligge i kommunekassen, indtil de får andre ben at gå på.