Venstre i Region Nordjylland har valgt den 26-årige, Lasse Damtoft Nielsen, Aalborg, som ny formand.
Valget blev fortaget på et udramatisk møde i regionsbestyrelsen mandag den 19. april, hvor Lasse Damtoft Nielsen, var eneste kandidat til formandsposten. Han indtræder ligeledes i Venstres forretningsudvalg.
”Nordjylland fortjener en ny regionsrådsformand, det sætter individet før systemet. Som der er nu, er der mange der oplever, at systemet er vigtigere end den enkelte. Det bør vi gøre bedre. Det skal vi gøre bedre. Det går Venstre til valg på," udtaler Lasse Damtoft Nielsen.
Lasse Damtoft Nielsen har været medlem af Venstre i 10 år, hvoraf han de seneste 5 år har siddet i Venstres hovedbestyrelse. Derudover har Lasse Damtoft Nielsen været medlem af Venstres Ungdoms forretningsudvalg samt været aktiv i kommuneforeningen i Aalborg. Lasse er bosiddende i Aalborg, hvor han arbejder som quantitative researcher.
Lasse Damtoft Nielsen er oprindeligt fra Aalestrup i Vesthimmerland.
Regionsbestyrelsen består af en repræsentant fra hver af de 11 kommuner, to repræsentanter fra Venstres Ungdom, to repræsentanter fra Venstres Regionsråds gruppe, samt formanden for Venstres nordjyske Europaudvalg. Fra Vesthimmerland sidder Lone Cecilie Buus Jensen i bestyrelsen.