Mandag d. 16. december 2019 - �rgang 14

Nyt tøj til Løgstør Cykelklubs medlemmer

29-06-2019

For 3 år siden var der stor opbakning fra lokale firmaer til at give sponsorstøtte, så den dengang nystartede cykelklubs medlemmer kunne få noget rigtig flot tøj at cykle i til fordelagtige priser.

Det er nu blevet tid for medlemmer til at få garderoben skiftet ud, og igen er lokale firmaer blevet spurgt, og der har været stor opbakning og indgået aftale med følgende sponsorer: Henriksen & Madsen, Lokaltindblik.dk, Aubo, Jutlander Bank, Nybolig, Krogh Cykler, TMJ Glas og Byg, CBS Byg, HMN Entreprenøren, Asger Larsen, Mesterslagteren, Fysio Danmark, BDO, Midtfjord El, Ranum Taxi, MTH Biler, Fri Bike Shop, Bos Legepladser, Nordjysk Specialrådgivning, Veggerby Ejendomme, Hydrema.

- Klubben er fast deltager ved Aalborg MTB, hvor der kan cykles 30, 55 eller 100 km, en sjov begivenhed med over 3000 deltagere, hvor vi viser vores flotte cykeltøj frem og får mange roser for tøjet, og opbakningen fra de mange sponsorer på tøjet, siger Ulrik Have Kristensen fra cykelklubbens bestyrelse.

Der vil være mulighed for at se det nye design på cykeltøjet og bestille tøj i Lanternen både i morgen søndag og på onsdag den 3. juli. 

Klubben har i dag ca. 50 medlemmer, som betaler et kontingent på kun 250 kr. årligt. Pengene går til instruktører, spinning, kursus, tøj, mad og drikke til arrangementer m.v.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!