Fredag d. 15. november 2019 - �rgang 14

Overlade har fået ny graver

06-11-2019

Jens Elkjær-Gregersen er tiltrådt som graver ved Overlade Kirke.

Pr. 1. november er 56-årige Jens Elkjær-Gregersen tiltrådt som graver ved Overlade Kirke. Han har fået den ledige stilling blandt 65 ansøgere.

Det grønne område er ikke ukendt land for den nye graver, som har arbejdet som gartner i både Nibe og senere Aalborg Kommune. En kort overgang har han også været ansat på Vitskøl Kloster.

Ellers er hans kendskab til Overlade begrænset, men det glæder han sig til at få ændret på.

- Jeg glæder mig til at få et bedre kendskab til byen og lære byens borgere at kende, siger Jens Elkjær-Gregersen.

Selv bor han i Skørbæk sammen med sin kone Dorte, der har været menighedsrådsmedlem, så kirken er ikke fremmed for den nye graver. Parret har to voksne døtre. I sin fritid synger Jens Elkjær-Gregersen i Landsbykoret i Bislev, og han er desuden aktiv som formand for Skørbæk Borgerforening.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!