Ostemanden fra Vindblæs bød fredag eftermiddag indenfor i butikken til den årlige påskehygge. Og det så bestemt ud som om folk hyggede sig, mens butikkens personale derimod havde rygende travlt. Der blev småløbet for at følge med i ostebutikken.
I år var Løgstør Muslingelav også til stede for at servere smagsprøver på muslinger. Selvfølgelig krydret med en blåskimmelost.
Faktisk kunne man gå fra det lille hyggelige påskemarked efter at have fået stillet sin eftermiddagssult af de mange smagsprøver fra forskellige stande.