Søndag d. 25. oktober 2020 - �rgang 15

Planlægning af Forårsmessen ”Forår i Lanternen” sættes igang

05-10-2020

MCVH Messecenter Vesthimmerland & Kultur- og Idrætscenter Lanternen har netop igangsat planlægningen af Forårsmessen ’Forår i Lanternen’ , der afvikles i Kultur- og Idrætscenter Lanternen i weekenden d. 20. – 21. marts 2021.

Styregruppen bag ”Forår i Lanternen” har netop sat gang i planlægningen af forårsmessen, der afvikles i Kultur- og Idrætscenter Lanternen i foråret 2021.

Vi har allerede fået en masse positive tilkendegivelse fra erhvervslivet og detailhandlen i hele Vesthimmerland for at komme med på Forår i Lanternen, udtaler Brian Otte, direktør i MCVH Messecenter Vesthimmerland. – Vi har derfor sat gang i salget af stande. 

”Forår i Lanternen” blev i 2017 afviklet første gang i et samarbejde imellem MCVH Messecenter Vesthimmerland og Kultur- og Idrætscenter Lanternen. Messen har siden med stor succes været afviklet hvert 2. år, vi glæder os derfor til at gennemføre messen igen i 2021, fortsætter Dorte Svenningsen, Centerleder i Kultur- og Idrætscenter Lanternen. 

I 2019 deltog mere end 90 udstillere med et væld af nyheder og spændende produkter indenfor kunst, bolig, biler, camping, havemøbler, tøj, brugskunst, hotel- og restaurant, blomster og planter samt meget mere. 

Bekymret for Corona
Arrangørerne følger naturligvis udviklingen i Corona / COVID 19 meget nøje. De nuværende regler for gennemførelse af messer er lidt restriktive. Ud fra de nuværende regler er det muligt at gennemføre messen, men vi håber naturligvis at retningslinjerne til marts 2021 er lempet lidt mere, så vi får mulighed for at forsamle tilstrækkelig mange gæster, så vores mange udstillere får noget ud af at stå på deres stande. 

Skulle det vise sig, at vi bliver nødsaget til at udsætte eller aflyse forårsmessen i marts 2021, får alle udstillere naturligvis deres indbetalte standleje refunderet, såfremt de ikke har mulighed for at deltage i en evt. udsat messe senere på året.
 
- Vi glæder os til at slå dørene op til egnens største forårsmesse i Løgstør i weekenden d. 20. – 21. marts 2021, slutter Dorte Svenningsen og Brian Otte i forening.
 

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!