Løgstør-virksomheden Probeco A/S er kåret som succesvirksomhed for vækst og stærke resultater.
Prisen som succesvirksomhed 2020 gives af Spar Nord og BDO til i alt 200 nordjyske virksomheder, som over en femårig periode har skabt kontinuerlig vækst og stærke finansielle resultater på en række økonomiske parametre.
Probeco A/S har er specialister i alt indenfor profilprodukter og kontorartikler fremstillet i papir, pap og plast.
- Vi er stolte af at vinde prisen Succesvirksomhed 2020. Vores tilgang til hele tiden at være på forkant overfor vores kunder er samtidig at kunne skræddersy vore produkter, således at de matcher kundens individuelle behov. Det er en vigtig mission for os i ores samarbejde med den enkelte kunde, og kan kun lade sig gøre ved hjælp af et team af dygtige og dedikerede medarbejdere, siger Kim Berg, direktør og medejer af Probeco A/S.
Virksomheden har netop fået overrakt prisen bestående af en Succesvirksomhed-statuette og diplom af repræsentanter fra Spar Nord, direktør Klaus H. Frederiksen og BDO, partner og statsautoriseret revisor Mads Madsen.