På lørdag løber Vilsted Idrætsforenings nye tiltag ”Masser af sjov i naturen” af stabelen ved Vilsted Havn.
Her vil der være masser af aktiviteter for børnefamilier både på, ved og ikke mindst i vandet.
Arrangementet et kommet i stand bl.a. ved hjælp af en donation på 10.000 kr. fra Jutlander Bank og Fonden for Sparekassen Himmerland.
- Vi er rigtigt glade for at kunne bakke op om tiltaget, der foregår i den helt fantastiske natur omkring Vilsted Sø. Jeg er sikker på at det bliver en stor succes – i hvert fald tyder vejrudsigten på at forudsætningerne er til stede for vandsjov, siger Lene Bjerre fra Jutlander Bank, Løgstør.