Onsdag d. 26. februar 2020 - �rgang 15
Fra venstre ses Mia Mikkelsen, Heidi Friis Larsen og Maria Jakobsen fra skolens støtteforening overrække et stort billede af Overlade Friskole og Børnehus børn og personale.

Skolefest i Overlade med Thors brudefærd

14-02-2020

Overlade Friskole og Børnehus fik i aftes overrakt et stort billede i gave ved skolefesten.

Der var godt 180 mennesker samlet til Skolefest på Overlade Friskole og Børnehus i aftes. Der var således et stort publikum for de børn, som var på scenen i skuespillet "Thors brudefærd". Overlade Friskole er stille og roligt vokset til 55 elever, og de var alle med i skuespillet. 

Skoleleder Troels Bergholt oplyser, at der til det kommende skoleår kommer 10-11 nye elever, og det er skolen meget stolt af, forklarer han. 

Det var ikke kun elever, forældre og søskende - men også menige borgere i Overlade, som støttede op om skolefesten, som blev indledt med fællesspisning. FDF Overlade havde tilberedt flæskesteg.

Under skolefesten kom skolens støtteforening med en gave til skolen. Et gruppebillede af alle børn og personale på skolen og i børnehuset taget af Mogens Lynge, er blevet forstørret, og det skal nu hænges op på en fremtrædende plads på skolen. Det var Mia Mikkelsen, Heidi Friis Larsen og Maria Jakobsen fra støtteforeningen, der overrakte billedet til skoleleder Troels Bergholt.  

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!