Fredag d. 24. maj 2019 - Årgang 14

Skolefest på Overlade Friskole

08-03-2019

Over 165 mødte op til skolefest på Overlade Friskole.

Eleverne på Overlade Friskole fik i aftes udløst spændingen, da de efter lang tids forberedelse omsider kunne opføre deres teaterstykke, som de selv har skrevet akkompagneret af deres hjemmekomponerede musik.

Hele dette skoleår har middelalderen været et overordnet tema for Overlade Friskole, og det kom naturligvis også til udtryk i stykket "Rejsen til Jakobs by", der udspiller sig i middelalderen.

Skolefesten startede med fællesspisning i Overlade Kulturcenter, inden dramastykket blev opført. Bagefter blev munkekapperne smidt, og skolens børn gik til disko i Fællessalen, mens forældre, bedsteforældre og andre deltagere indtog aftenkaffen i Overlade Kulturcenter.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!