Som noget nyt har Vesthimmerlands Ungdomsskole tilbudt en hel vifte af valgfag til alle folkeskolerne i kommunen.
Sidste mandag startede Vesthimmerlands Ungdomsskole op med det første hold i fransk med 31 elever på Toppedalskolen. Eleverne er samlet fra 7. – 9. klassetrin.
Foruden faget fransk er Toppedalskolen og Ranum Skole gået sammen om fag som Kina-kongfu-kulturforståelse, identitet, parkour, poweryoga, outdoor, Ungdomsbrandkorps og førstehjælp
På den måde kan eleverne få et større udbud af valgfag, og vælge det der giver størst mening for den enkelte unge.
Hornum skole har valgt faget Motor, hvor 15 elever er tilmeldt. De vil modtage undervisning på Hornum Auto.
Eleverne på motorholdet vil, foruden den faglige undervisning, erhverve sig et svejsekursus, som udbydes i samarbejde med Aars Erhvervsskole, og et førstehjælpskursus målrettet værkstedsundervisning.
Farsø skole har valgt at give alle deres 7. klasser førstehjælp, så det er en opgave, som Vesthimmerlands Ungdomsskole skal løfte til foråret.
De enkelte folkeskoler køber ydelserne hos ungdomsskolen, der leverer underviserne.