Fredag d. 10. juli 2020 - �rgang 15
Fra venstre ses direktør for Vesthimmerlands Forsyning Morten Aaby Nielsen. Ved siden af Morten står Kurt Pedersen, som til dagligt håndterer henvendelser fra borgere via telefonen, men underviser også i Skraldeskolen. Ved siden af Kurt står Isa Rom Andersen, som blev ansat lige inden Corona brød ud – Isa skal stå i spidsen for udvikling og undervisning i Skraldeskolen. Ved siden af Isa står Rie Nystup, som oftest er at finde bag disken i genbrugsbutikken IGEN IGEN BRUG, men Rie underviser også i Skraldeskolen.

Skraldeskolen genåbner – med fart på

26-06-2020

I starten af marts blev Isa Rom Andersen ansat som formidler og underviser i Skraldeskolen under Vesthimmerlands Forsyning. Men netop som Isa blev ansat, lukkede landet ned pga. coronavirus.

Flere virksomheder har under Coronakrisen tyet til de mere digitale løsninger, og det har også været løsningen for Skraldeskolen. For når ens vigtigste opgave er, at undervise børn og unge i affaldshåndtering, genbrug og omtanke for miljøet, så har man tidligere været afhængig af at være i det samme fysiske rum.

Normalvis fungerer Skraldeskolen som en helt almindelig undervisningsdag, hvor eleverne kommer ud på genbrugspladsen i Oudrup, hvor den fysiske Skraldeskole holder til. Skraldeskolen er et oplevelsesrum for børn og unge, og her bliver dagen brugt på at lære (næsten) alt om affald.

Tilbage i starten af marts måned måtte Skraldeskolen desværre aflyse alle indeværende og kommende bookinger, men nu åbner Skraldeskolen endelig igen. Og der kommer fart på!

Der er nemlig store fremtidsplaner med Skraldeskolen, og der er fuld gang i konceptudvikling af undervisningsforløbene, så undervisningen fremadrettet bliver mere omfattende end hidtil. 

Skraldeskolen genåbner efter skolernes sommerferie og man kan allerede nu gå ind og booke undervisningsforløb.
Grupper, foreninger og andre interesserede borgere i kommunen kan også booke sig ind til rundvisninger igen.

Fakta:
Undervisning og rundvisning er gratis for alle borgere i Vesthimmerlands Kommune.

Siden 2011 har Skraldeskolen undervist ca. 15.000 elever.

Primært er det børn fra 0.-6.-klasse der undervises.

En rundvisning for grupper og foreninger tager ca. 1-1½ time.

Bookinger foregår via hjemmesiden https://vesthimmerlandsforsyning.dk/skraldeskolen

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!