Onsdag d. 30. september 2020 - �rgang 15

Sølv-Skov er tilbage i Løgstør

09-09-2020

En af Danmarks mest erfarne og største opkøbere, den omrejsende Hans Jørgen Skov Larsen, også kendt som Sølv-Skov, vender blot tre uger efter det seneste besøg tilbage til Løgstør. Interessen for at få vurderet sølv og guld er stor.

- Flere måtte gå uden at få vurderet deres guld og sølv ved det seneste besøg den 24. august, så derfor kommer vi igen, fortæller Sølv-Skov, som fredag den 11. september og lørdag den 12. september på Løgstør Park Hotel atter tilbyder gratis vurdering og måske køb af guldsmykker og sølv. 

Tanken om genbrug og genanvendelse er populær i disse tider, og genbrug er blevet et voksende tema også i forbindelse med guldsmykker. 

-For år tilbage blev jeg mange steder drillet med, at jeg var skrothandler. I dag er det lige før, den røde løber bliver lagt ud, når jeg dukker op rundt om i landet, fortæller Sølv-Skov, som er døbt Hans Jørgen Skov Larsen.

Guldet i guldsmykker er millioner af år gammelt. Det koster en formue at udgrave guld, for der skal rigtig mange ressourcer til. Når guldet endelig når frem til guldsmeden og bliver til smukke smykker, bliver de aldrig smidt væk. 

Nogle går i arv i familierne, og rigtig mange smykker bliver solgt til omsmeltning og genbruges til nye smukke smykker. 

-Jeg tænker ofte på, at guldet i det guldsmykke, jeg står med i hånden, har millioner af år på bagen. Den samme lille klump guld har en historie, og når det igen bliver smeltet om, giver det nyt liv og en ny historie. Ja, selv en lille klump tandguld er millioner af år gammelt, filosoferer Sølv-Skov. 

-Det er nok ikke ret mange, der tænker over, at guld er genbrug og får nyt liv og på ny skaber glæde, når de sælger deres guldsmykker. Genbrug er generelt godt for klodens fremtid, og hvem vil ikke gerne gøre en indsats for det.

Sølv-Skov kan træffes i mødelokalet på Løgstør Parkhotel, Toftebjerg Allé 6 i Løgstør, fredag den 11. september klokken 11-16 og lørdag den 12. september klokken 10-14.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!