Susanne Zimmer Olesen var ekstra glad for at deltage i Spar Nord´s nylig afholdte aktionærmøde på Dayz i Rønbjerg.
Banken havde nemlig lavet en konkurrence, hvor aktionærerne skulle svare på et par spørgsmål omkring Spar Nord. Vinderen kunne se frem til at modtage en præmie på 2500 kr. til brug i Dayz i Rønbjerg.
Ud af de ca. 700 deltagere havde Susanne svaret rigtigt på de 2 spørgsmål og var den heldige i lodtrækningen blandt de rigtige besvarelser.
På billedet ses kunderådgiver Gert Schørring og vinder Susanne Zimmer Olesen.