Den sidste mødeaften inden jul blev ekstra god for FDF-erne i Salling, da Jens Chr. Jacobsen fra Spar Nord i Løgstør, på vegne af Spar Nord Fonden, overrakte kredsen en check på 5000 kr. til et nyt telt.
Checken lander på et tørt sted, idet teltbeholdningen både skal renoveres og udvides. FDF Salling har nemlig haft vokseværk og tæller nu 56 medlemmer under 18 år mod 36 før sommerferien.