31. januar lukker Sportigan i Løgstør, der herefter står uden en sportforretning.
Tekst og foto: Jacob Dalgaard
Det blev ikke den succes, Henrik Mølgaard havde håbet på, da han i oktober 2015 overtog Sportshoppen i Løgstør og omdøbte den til Sportigan. Her godt to år senere har han nu indledt et ophørsudsalg, og den 31. januar er sidste åbningsdag.
Henrik Mølgaard, der også har Sportigan i Hjallerup, oplyser til Lokaltindblik.dk, at butikkens drift ikke længere hænger sammen, og der er på nuværende tidspunkt ikke nogen til at drive forretningen videre.