Regnskabet for Sportsugen i Aggersund i juli er blevet gjort op, og det er et meget tilfredsstillende resultat, der har vist sig på bundlinjen. 45.000 kroner blev det til.
Mads Røge fra Aggersund IF er glad for resultatet, fordi der har været fokus på at tilpasse programmet og at lade indtægter og udgifter følges hånd i hånd:
"På en langt mindre omsætning end i 2016 formåede vi at hæve indtjeningen sådan, at vi står tilbage med et overskud på 45.000 kr. mod cirka 40.000 kr. sidste år. Overskuddet er lavet på en fredag aften, en hel lørdag, en halv søndag og en mandag aften. Vi er selv vildt tilfredse," siger Mads Røge.