Kirkestolene var fyldt til sidste plads, da Stig Rossen stod for årets julekoncert i Ranum Kirke.
Stig Rossens stemme er velkendt af de fleste, og julekoncerten i Ranum Kirke var da også udsolgt længe før koncerten søndag aften. Omkring 300 mennesker fyldte kirken helt op, da Stig Rossen sammen med pianist Thomas Jaque leverede en flot julekoncert.
Der var dog ikke lutter julemusik på sætlisten. Stig Rossen sang blandt andet "I Danmark er jeg født" med Sebastians melodi, og der var også et Elvis-nummer og Disney-musik.