Støtteforeningen for Overlade Friskole holdt i sidste uge generalforsamling. Her trådte Irla Lemvig ud af bestyrelsen, mens der var genvalg til Heidi Friis Larsen. Den ledige bestyrelsespost blev besat, og det blev af Hanne Myrup. Støtteforeningens bestyrelse består herudover af Maria Jakobsen, Mia Mikkelsen og Mette Ravnborg Andersen. Majken Pedersen blev valgt som suppleant.
I det forgangne år støttede foreningen Overlade Friskole med over 28.000 kroner, som blandt andet er brugt på lejrskole, udflugter, undervisningsmaterialer og legeredskaber. Støtteforeningen har en række faste aktivteter, som gør det muligt at støtte friskolen.