Mandag d. 11. december 2017 - Årgang 12

Tidligere vicepræsident i Verdensbanken kommer til byen

11-08-2017

Når Folkeuniversitet i Vesthimmerland åbner sæsonen på tirsdag er det med ingen ringere end forhenværende vicepræsident i Verdensbanken som foredragsholder.

Det er lykkedes Folkeuniversitetet i Vesthimmerland at skaffe forfatter og
samfundsdebattør Sven Burmester til at holde åbningsforedraget i Limfjordsmuseets
aktivitetscenter på tirsdag. 

Titlen på foredraget er: Hvorfor roder Vesten rundt? Hvorfor er der kaos i den islamiske verden og hvorfor vakler Kina? 

Hvis nogen er i stand til at besvare disse spørgsmål, er det foredragsholderen selv, der som medlem af Verdensbanken har været involveret i at skaffe støtte til en lang række udviklingslande i verden.

Verdensbanken blev oprettet i 1944 med det formål at være med til genopbygningen efter 2. Verdenskrig. I 1960 blev den omdannet til at yde støtte til at bekæmpe fattigdommen i verdens lande.

Læs evt. mere om foredraget, som holdes på Limfjordsmuseet, på www.fuvh.dk

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!