Udbrydere af Lars Lilholt Band giver koncert i Kulturhus Søttrup 23. januar.
Siden Tine Lilholt i 2007 forlod Lars Lilholt Band efter 23 år som fløjtenist, harpenist og meget andet, har hun helliget sig sin egen musik og sine malerier. Såvel musikalsk som privat danner hun par med Klaus Thrane, der betegnes som en af Danmarks absolut bedste og mest erfarne trommeslagere. Han har efter 28 år som trommeslager i Lars Lilholt Band frisat sig selv. Han har produceret DREAMSCAPES, som er den DVD/CD, som er grundlaget for koncerten i Hornum.
Parret kan kunsten at kommunikere gennem musikken og efterlader derfor til enhver lejlighed publikum i en stemning af nærvær, eftertænksomhed, afslappet glæde og let underspillet humor. Det gør de i Hornum den 23. januar i den tidligere frimenighedskirke.