Det summede af liv, da Løgstør fredag tog hul på tre dage med muslingefestival.
Tekst & foto: Per Lyngby
Røgen stod op fra de mobile feltkomfurer, og der var mange mennesker på havnearealet ved kanalen i Løgstør, som fredag indledte tre dage med muslingefestival.
Gæsterne nød det bilfrie område på havnen, og der var masser af maritim stemning med musik, muslinger og masser af handelsaktivitet.
Lokaltindblik.dk havde en fotograf forbi sidste på eftermiddagen hvor beredskabschef Jørgen Hansen var leder af slagets gang, da et ton muslinger skulle tilberedes i de to mobile feltkøkkener, som var opstillet på havnen.
Den nærliggende autocamperplads var godt besat, og det samme var tilfældet med bådpladserne i havnen, hvor der var trængsel såvel ved lodshuset som i kanalen.
Muslingefesten fortsætter frem til og med søndag med masser af aktiviteter.