Trend Sommerhusforening har i samarbejde med Vesthimmerland kommune opstillet en hjertestarter i Trend. Den er monteret på den nye servicebygning på stranden, og den er tilgængelig hele døgnet.
Samtidig har 16 borgere med tilknytning til Trend Sommerhusområde gennemgået et førstehjælpskursus målrettet brug af den nye hjertestarter. Kurset er afviklet på Vitskøl Kloster og foretaget af en repræsentant for kommunens beredskab.
Med den ny hjertestarter i området medvirker Trend Sommerhusforening til at skabe tryghed og muligheden for hurtig, livgivende førstehjælp, hvis uheldet opstår.