Der var stor interesse for foredrag om den amerikanske valgkamp, da der var foredrag i aftes.
Birgitte Borup?er redaktør for international kultur på Berlingske og tidligere bosat i både USA og Løgstør. I aftes var hun gæst i Folkeuniversitetet i Vesthimmerland, og hun havde taget både Donald Trump og Joe Biden med til foredraget i festsalen på Ranum Efterskole.
De to præsidentkandidater var dog lette at styre, da de blot var dukket op i papform, og det gav Birgitte Borup rig lejlighed til at fortælle om, hvordan Donald Trump begyndte som et humoristisk indslag i amerikansk politik, men i dag har overtaget magten over både Det Hvide Hus og Det Republikanske Parti. Hun kiggede også frem mod det forestående præsidentvalg og Trumps muligheder for at vinde igen midt i en global krise. Og på hvad der sker, hvis Trump genvælges, eller Biden indtager embedet.
Emnet har stor interesse - også her i Vesthimmerland, hvor 90 mennesker havde købt billet til foredraget, og spørgelysten blandt de fremmødte var stor.