Aktiviter, fælleskab og en humanitær indsats er nogle af nøgleordene hos Lions Freja Løgstør.
Igen i år har Lions Club Freja bundet og solgt tulipanbuketter til private og virksomheder, som derved støtter en aktivitet, som gør en forskel og samtidig får man en smuk dekoration, der viser at man støtter en god sag.
Tulipanaktiviteten er en fællesnordisk Lions-aktivitet, hvor formålet er at skabe betingelser for at unge mennesker ikke kommer ud i et misbrug, som f.eks. overdreven indtagelse af alkohol, brug af narkotika, vold eller mobning. Aktiviteten synliggøres ved symbolet, den sunde, røde tulipan ved siden af den grå knækkede tulipan.
I påsken vil medlemmerne derudover servere lækkert hjemmebag i cafeen på Vitskøl Kloster i forbindelse med den årlige kunstudstilling.