Tirsdag d. 7. juli 2020 - �rgang 15
Anne Gunnersen og Kristoffer Lynge

Udvider og rykker frokoststuen i kælderen

01-07-2020

Danrevi i Løgstør har igen udvidet medarbejderstaben.

To nye medarbejdere er tiltrådt hos Danrevi grundet øget aktivitet, og det har givet pladsproblemer på kontoret i Østerbrogade i den tidligere bankbygning. Det er der dog fundet en løsning på, idet frokostrummet bliver rykket i kælderen for at give ekstra arbejdspladser i stueetagen.

De to nye medarbejdere er Anne Gunnersen og Kristoffer Lynge.

Anne er uddannet i revisionsbranchen hos Revisor Team Nord i Aabybro med 12 års erfaring og en HD uddannelse fra Aalborg Universitet. Hun har det sidste år været ansat hos Premier Is som økonomaassistent, men ønskede at vende tilbage til revisorbranchen. Hun er bosat i Fjerritslev.

Kristoffer er uddannet hos PWC i Aalborg. Han er uddannet revisorassistent, og har et år tilbage af sin HD uddannelse. Kristoffer er oprindeligt fra Ranum, men er bosat i Aalborg.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!