Peder Nielsen Horrebow har fået et krater på månen opkaldt efter sig. Det er blot en af hans mange bedrifter. På torsdag kan man høre meget mere om manden, der blev født i Løgstør, og arbejdede sig fra op fra fattige kår til at blive en anerkendt astronom og fysiker - og far til 20.
Peder Nielsen Horrebow blev født af en fattig fisker i Løgstør i 1679, og i dag er hans navn gået i glemsel, selv om han i sin samtid præsterede resultater, som blandt andet fik zar Peter den Store til at opfordre Peder Nielsen Horrebow til at følge med ham til Rusland efter et besøg i København.
Horrebow vistes sig tidligt at have særlige egenskaber, og som 17-årig startede han på Aalborgs lærde skole, og i 1703 kom han til Københavns Universitet, hvor den mere kendte astronom Ole Rømer fattede interesse for den dygtige løgstørianer.
Det er Lokalhistorisk Forening for Løgstør og Omegn, der i samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv, Limfjordsmuseet og Komitéen for Løgstør 500 år, har gjort en indsats for at få den kløgtige løgstørianers navn bragt frem i bevidstheden i nutiden. Det sker blandt andet med et foredrag på torsdag på Pavillon ChristiansMinde, hvor museumsdirektør Hans Buhl fra Steno Museet i Aarhus kommer og holder et uddybende foredrag.
Københavns brand i 1728 ødelagde det meste af Peder Horrebows arbejder, hvilket det aldrig lykkedes ham at erstatte uldt ud. Men som astronom har han udmærket sig ved at opfinde en metode til at bestemme et steds geografiske bredde. Trods metodens gode egenskaber gik den hurtigt i glemsel, men i 1833 blev den genopfundet af en amerikansk astronom ved navn Andrew Talcott. Metoden kaldes derfor Horrebow-Talcott-metoden.
Foredraget om Horrebow, der også fik 20 børn, er for alle. Se annoncen her.
