Vandstanden i Limfjorden vil fortsætte med at stige indtil i morgen.
Tekst og foto: Jacob Dalgaard
Den kraftige venstenvind har siden søndag formiddag presset vand ind i Limfjorden, hvor Aggersundbroen virker som en flaskehals. Derfor stiger vandstanden, og i følge DMI's prognoser vil vandstanden fortsætte med at stige indtil i morgen middag, hvor den vil toppe på 161 centimeter over daglig vande.
Havnesikringen i Løgstør er dimensioneret til at klare 180 centimeter, og Vesthimmerlands Kommune har været ude og sætte skodder i diverse åbninger, så der skulle ikke være risiko for oversvømmelser. Men nogle indbyggere har allerede taget sine forbehold og lagt sandsække ud foran deres døre.
Som det kan ses på billederne fra i morges står vandet allerede meget højt.