Tirsdag d. 17. juli 2018 - Årgang 13

Veste fra Jutlander Fond til Lions Club Freja

09-07-2018

Lions Club Freja fra Løgstør har hidtil ikke været specielt synlige, når de har deltaget i arrangementer som Muslingefestivalen. Det laves der om på med et tilskud fra Fonden for Sparekassen Himmerland.

- Jeg er glad for at fonden støtter Lions Club Freja, der gør en stor uegennyttig indsats i forbindelse med f.eks. rusmiddelbekæmpelse sammen med Ungeteam Vesthimmerland samt i antimobbekampagner i børnehaver og skoler. Med fondens hjælp kan Lions Club nu investere i veste, så foreningens medlemmer bliver synlige, når de deltager i arrangementer, forklarer Lotte Christensen fra Jutlander Bank Løgstør.  

Lions Club Freja en almennyttig nonprofit organisation, som gennem sit arbejde forsøger at skaffe midler til at hjælpe såvel lokalt, nationalt som internationalt. I Løgstør deltager Lions-medlemmerne bl.a. som hjælpere ved Muslingefestivalen og andre arrangementer for at skaffe midler til foreningens arbejde.

På billedet ses fra venstre Lotte Christensen fra Jutlander Bank, Linda Berg Immersen, Mie Micheelsen, Hanne Torp Kristensen, Kersti Rold Christensen, Lissy Lind og Lene Schjær-Jacobsen - alle fra Lions Club Freja.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!