Vesthimmerlands Kommune er med i opløbet om at blive kåret til årets bedste kommune for unge. Ud af 21 indstillinger er 10 kommuner nomineret til prisen, som hvert år uddeles af DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd.
Vesthimmerlands Kommune er med i opløbet om at blive kåret til årets bedste kommune for unge. Ud af 21 indstillinger er 10 kommuner nomineret til prisen, som hvert år uddeles af DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd.
Vesthimmerlands Kommune er blandt de nominerede til prisen som Årets Ungdomskommune 2021, og vinderen offentliggøres en gang i januar.
Under voteringen lagde dommerne en særlig vægt på, at kommunen har arbejdet aktivt med at tale til unge og i stedet taler med dem.
Vesthimmerlands Kommunes videre deltagelse i opløbet om at vinde prisen skyldes også, at unges sociale fællesskaber har en høj prioritet i kommunen, og at der derigennem er kommet fem betalingsfrie klubber og fritidspas, som også sikrer, at unge fra udsatte familier kan være en del af fællesskabet.
Indstillingen er skrevet af UNGvesthimmerland og Ungeråd i Vesthimmerland.
En ærefuld titel
I mere end ti år har DUF uddelt prisen som Årets Ungdomskommune til en kommune i Danmark, som gør en ekstraordinær indsats for børn og unge.
Chris Preuss, formand for DUF, udtaler:
Vi har fået rekordmange indstillinger til Ungdomskommuneprisen i år, og det viser bare, at kommunerne arbejder aktivt med at inddrage ungdommen. Derfor har det også været rigtig svært at koge feltet ind. De ti kommuner, der er gået videre i opløbet om at vinde prisen, har på hver sin måde haft noget unikt i deres indstilling, som har været med til at afgøre, at de er gået videre.
De nominerede
I år er 10 kommuner med i opløbet om at blive Årets Ungdomskommune. I alfabetisk rækkefølge er følgende kommuner med i opløbet om titlen: Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Holbæk, Norddjurs, Nyborg, Odsherred, Rudersdal, Skive, Svendborg og Vesthimmerland.
Årets dommerpanel består af:
Chris Borup Preuss, formand for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd
Mikael Smed, borgmester i Vordingborg Kommune, sidste års vinderkommune
Maria Bruselius-Jensen, lektor ved Center for Ungdomsforskning
Nicklas Lindsten, formand for NAU – Netværket af Ungdomsråd