Onsdag d. 26. juni 2019 - �rgang 14

Vesthimmerland følger himmerlandske kommuner i nyt turistsamarbejde

12-04-2019

Vesthimmerland takker nej til invitation fra Skive, Morsø og Struer kommuner og vælger i stedet at gå med Mariagerfjord og Rebild kommuner i det fremtidige turismesamarbejde.

En ny lov om forenkling af den offentlige turismefremmeindsats med henblik på at understøtte stærke destinationer og bedre sammenhæng i turismefremmeindsatsen samt en mere effektiv anvendelse af de offentlige turismefremmemidler. 

Det er årsagen til, at Økonomiudvalget i Vesthimmerlands Kommune forleden skulle vælge, hvem kommunen i fremtiden skal samarbejde med i et såkaldt fælles destinationsselskab.

Skive, Morsø og Struer kommuner har sendt en invitation til Vesthimmerland om at deltage i et destinationsselskab, hvor formålet er at synliggøre Limfjorden som en attraktiv feriedestination.

Overfor denne invitation stod et muligt samarbejde med Rebild og Mariagerfjord kommuner. Det bliver det samarbejde Vesthimmerlands Kommune forfølger med himmerlandske naturtyper, Hærvejen, ringborge, koldkrigstidens hemmeligheder og Danmarks bedste golfresort som nogle af de punkter, der skal promoveres.

Økonomiudvalget ønsker at indgå i destinationssamarbejdet med sit nuværende budget. Samtidig betinger udvalget sig, at der reserveres midler til en sindsats for den vesthimmerlandske del af Limfjorden - særligt Hvalpsund, Ertebølle, Rønbjerg og Løgstør.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!