Vesthimmerland slår ofte på sin enestående natur, men andre er knap så imponeret. En ny analyse af kommunernes naturkapital placerer Vesthimmerlands Kommune som nummer 57 i Danmark med 19 ud af 100 mulige point. Rangeringen udkom sidst i 2017, hvor Vesthimmerlands Kommune lå nummer 68. Så trods alt et fremskridt.
Danmarks mange skove, søer, marker og byer rummer alle natur, men værdien af naturen er langt fra den samme fra kommune til kommune. På baggrund af et nyt nationalt biodiversitetskort har forskere fra Aarhus Universitet (DCE) udregnet det såkaldte Naturkapitalindeks for Danmark og hver af landets 98 kommuner.
Indekset viser blandt andet, at øerne Fanø og Læsø ligger helt i top sammen med mange af de nordsjællandske kommuner, mens bykommunen Rødovre Kommune indtager sidstepladsen. Årsagen til en dårlig placering findes ofte i et stort by- eller landbrugsareal, som optager plads fra naturen, mens naturområder med levesteder for truede arter tæller positivt.
”Naturkapitalindekset bygger på kortlagte og potentielle levesteder for truede arter, som fortæller os, hvor den gode natur i Danmark findes. Kommunerne har en stor del af ansvaret for Danmarks biodiversitet, og derfor er det oplagt at værdisætte den kommunale natur og benchmarke dem over for hinanden”, fortæller Seniorforsker fra Aarhus Universitet (DCE) Rasmus Ejrnæs, som er ansvarlig for analysen.
Et vigtigt værktøj til kommunerne
Det er anden gang, at Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Universitet præsenterer Kommunernes Naturkapitalindeks, og sidst indekset udkom i 2017, blev det kritiseret af en række borgmestre for at ”straffe” by- og landkommuner unødvendigt hårdt. Derfor har forskerne denne gang også udregnet et NKI-point baseret udelukkende på kommunens naturarealer.
For Vesthimmerlands Kommune er naturarealerne alene sat til 61 point ud af 100.
Stevns Kommune er den kommune i Danmark, som tager det største hop på ranglisten fra en 80. plads i det ordinære NKI til en 17. plads, målt alene på værdien af kommunens naturarealer.
Danmarks Naturfredningsforening peger på Naturkapitalindekset som et instrument, som kommunerne bør bruge aktivt til at måle, om deres indsats for biodiversiteten nu også virker.
”Analysen kalder på handling fra kommunerne og vores lokale politikere. Mere end halvdelen af landets kommuner har en score lavere end gennemsnittet for Danmarks Naturkapital, som i forvejen ikke er prangende med blot 25 point. Kommunerne skal i gang med redningsplaner for vores truede arter, og vi står som forening klar til at hjælpe med den opgave”, siger projektleder i Danmarks Naturfredningsforening Simon Leed Krøs.
Der findes overordnet fire måder at forbedre en kommunes naturkapital. Man kan forbedre levesteder for sårbare og truede arter, skabe ny natur, sørge for at kommunen får registreret naturen bedre og endelig sikre en bedre beskyttelse af kommunens værdifulde natur.
Se hele Naturkapitalindekset og kommunerangeringen på www.biodiversitet.nu/naturkapital
Se Vesthimmerlands Kommunes eget NKI: https://newcampaign.dk/DN/nki-naturkapitalindeks/index.html#820
Top 10 over kommuner med Danmarks bedste natur
1.Fanø Kommune 87 point
2.Læsø Kommune 81 point
3.Tårnby Kommune 75 point
4.Lyngby-Taarbæk Kommune 64 point
5.Furesø Kommune 57 point
6.Rudersdal Kommune 54 point
7.Halsnæs Kommune 53 point
8.Gribskov Kommune 48 point
9.Hillerød Kommune 47 point
10.Helsingør Kommune 46 point
Kommunernes Naturkapitalindeks (NKI)
•Er udviklet af forskere fra Aarhus Universitet (DCE) i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og støttet af Aage V. Jensen Naturfond
•Bygger på data fra Det Nationale Biodiversitetskort og Den Danske Rødliste
•Er en analyse af kvaliteten af naturen i Danmark og alle 98 kommuner
•Giver naturen i kommunen en score på mellem 0 og 100 NKI-point
•Er bedst på Fanø med 87 point, værst i Rødovre med 7 point, mens Danmark har 25 NKI-point
•Findes for både 2015 og 2020 og i et interaktivt format
•Kan bruges af kommuner og naturforvaltere til at målrette initiativer for at styrke biodiversiteten
Sådan forbedrer kommunen sit Naturkapitalindeks
•Ved at forbedre vilkårene for truede og sårbare arter
•Ved at udtage jord og skabe ny natur
•Ved at forbedre kortlægning af specielt truede og sårbare arter
•Ved at sikre den bedst mulige beskyttelse af den værdifulde natur
Om Projekt Biodiversitet Nu
Projekt Biodiversitet Nu er et forskningsprojekt, som i årene 2015 til 2020 har undersøgt naturens udvikling i Danmark. Formålet med projektet var været at skabe ny viden om, hvordan naturens tilstand udvikler sig og samtidig inddrage den brede befolkning i indsamlingen af naturdata.
Projekt Biodiversitet Nu er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og forskere fra Københavns Universitet (CMEC) samt Aarhus Universitet (DCE), og er blevet til gennem en bevilling på 15 millioner kroner fra Aage. V. Jensen Naturfond.
Ritzau
