Torsdag holdte Vilsted Friskole "Åben skole", hvor nye elever til kommende 0. klasse samtidig kunne lade sig indskrive.
Hele skolen var bogstavelig talt åben, så besøgende kunne kigge sig omkring i både de helt nye og de gamle skolebygninger. Dagen blev rundet af med fællesspisning på skolen, hvor omkring 45 mennesker deltog.
10 nye elever blev indskrevet til skolestart i 2020, og det tal ligger nogenlunde på et gennemsnitligt niveau, siger skoleleder Sonja Abrahamsen, der understreger, at der stadig kan komme flere i klassen, inden skolestart til august næste år.