En blot 18-årig bilist kørte i aftes ind i problemer, da han i bil kørte ad Boldrupvej øst for Aalestrup. Ved 16.30-tiden blev den unge mand standset af politiet, der kunne konstatere, at manden ikke havde erhvervet kørekort. Dertil kommer, at han også blev skønnet narkopåvirket. Derfor blev manden anholdt og taget med for at få taget en blodprøve. Den 18-årige kommer fra lokalområdet.