Søndag d. 24. januar 2021 - �rgang 15

62-årig dræbt og to kvæstede i færdselsulykke

15-12-2020

To biler kørte i aftes frontalt sammen nord for Strandby.

Af Jacob Dalgaard

Politi, ambulancer og to lægehelikoptere blev i aftes kaldt til en alvorlig trafikulykke på Løgstørvej nord for Strandby. Her var to personbiler kørt frontalt ind i hinanden ud for Eldrupsigevej. 

En bil ført af en 62-årig mand fra Farsøs opland kørte i nordlige retning og kom af ukendte årsager over i modsatte vejbane, hvor han kolliderede med en modkørende bil. Den 62-årige blev slynget ud af bilen og blev antageligt dræbt på stedet. 

Den modkørende bil blev ført af en 44-årig mand fra Ranum. Han blev fastklemt ved ulykken og blev skåret fri af Nordjyllands Beredskab og i kritisk fragtet til Aalborg Universitetshospital. 

I den dræbte bil var der en mandlig passager med, som også blev meget alvorligt kvæstet. Politikommissær Jørn Kresten Nielsen oplyser tirsdag morgen, at det endnu ikke har været muligt at identificere passageren.

Politet afventer stadig bilinspektørundersøgelser for at klarlægge, hvad der kan være årsag til den tragiske ulykke, som der ingen vidner var til. 

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!