En 74-årig mand fik startet en mindre brand, da han i går ville tømme sit fyr. Asken fra fyret efterlod manden i et læbælte på sin egen matrikel, men her antændte gløder noget tørt mos. Herfra spredte ilden sig videre til en brændestak og nogle grantræer. Politiet har efterfølgende præsenteret manden for en bøde på 1500 kroner for overtrædelse af beredskabsloven.