Dyr bil stjålet i Løgstør. Fundet igen i Gatten.
Føreren af en sort Audi Q7 var torsdag eftermiddag på handel i Østerbrogade i Løgstør. Mens føreren klokken 14.30 var inde i en butik, så en ukendt gerningsmand sit snit til at stjæle bilen.
Heldigvis var bilen udstyret med gps-sporing, og kort efter blev Audien fundet efterladt på Gatten Skovvej i Gatten. Politiet har ikke fundet en gerningsmand, men der arbejdes videre på at finde frem til biltyven.