En ung mand havde ikke umiddelbart til sinds at standse, da en hundepatrulje fra Nordjyllands Politi ellers gav tegn til det med udrykningssignaler. Den unge mand førte en personbil med stjålne nummerplader på Ertebøllevej nær Farsø. Det skete kort før kl. 23.00 i aftes den 2. juni. Den unge mand forsøgte i høj fart og på hasarderet vis at køre fra politiet. Det lykkedes ikke, og manden erkendte forholdene, da patruljen efterfølgende sigtede ham for ikke at ankomme politiets anvisninger, at køre venstre om et helleanlæg samt i fem tilfælde ikke at have blinket ved sving.