Politiet har gjort nogle nedslående fangster i weekenden, hvor flere bilister har kørt rundt på vejen i påvirket tilstand.
Den første bilist blev stoppet på Aggersundvej ved Aars i lørdags. Bag rattet sad en 21-årig mand fra Aalborg, som blev testet positiv for at køre i narkopåvirket tilstand. Manden havde desuden ikke noget kørekort, og han blev også fundet i besiddelse af et halvt gram hash, så sigtelserne regnede ned over han. Men det stoppede ikke der, for passageren i bilen var en 24-årig mand fra Overlade, som blev sigtet for at have overladt rattet til en person, der hverken havde noget kørekort eller kunne klare en narkotest.
Søndag klokken 03.29 blev en lokal mand sigtet i Aalestrup for at køre i spirituspåvirket tilstand. Den 25-årige mand blev standset Busgade.
Endelig blev en 37-årig mand stoppet på Tingvej i Aars natten til i dag mandag klokken 00.40. Manden, der er fra Ulstrup, kunne ikke klare en narkometertest, og han blev sigtet for at køre i påvirket tilstand. Desuden var han i forvejen frakendt kørekortet. Den 37-årige fik ved anholdelsen også ransaget sin bil, hvor politiet fandt slagvåben i form af en totenschlæger og en knippel samt 0,35 gram amfetamin.