En 69-årig mandlig cyklist blev sidst på eftermiddagen ramt af en personbil på Viborgvej i Trend. Både ambulance og redningshelikopter blev sendt af sted til ulykkesstedet. Viborgvej var i en perioden spærret af for trafik i begge retninger, mens personredningen fandt sted.
Cyklisten bar cykelhjelm, men den flækkede ved påkørslen. Mandens præcise tilstand er ukendt, men han blev fløjet til Aalborg Universitetshospital med alvorlige hovedskader.