Møbelforretningen Drejer Design på Vestre Boulevard i Aars er et yndet mål for indbrudstyve. Butikken har i år flere gange været udsat for indbrud, og tirsdag aften var der så besøg igen. Klokken 22.54 blev der knust en rude, og på videoovervågningen kan man se, at der var to gerningsmænd. De havde held til at stjæle en Corona stol bestående af et træstel med lyst læder samt en butterflystol i eg og sort læder. De to designerstole er angivet til at have en værdi af 105.000 kroner.